Mellem markerne i udkanten af småländske Värnamo ligger Vandalorum, et museum hvor vor tids mest toneangivende kunst og design vises. Et stenkast væk mødes E4 og rute 27, som tilsammen forbinder Sv…
Læs mere +
Mellem markerne i udkanten af småländske Värnamo ligger Vandalorum, et museum hvor vor tids mest toneangivende kunst og design vises. Et stenkast væk mødes E4 og rute 27, som tilsammen forbinder Sverige. Gør et stop for at opleve vores udstillinger og have, nyde den vellavede mad og opdage godt design i vores butik. Velkommen!
Udstillinger
Vandalorums unikke bygninger, der minder om den monumentale tørrelade, som engang lå på stedet, er opført efter et originalkoncept af den prisbelønnede italienske arkitekt Renzo Piano. Her vises løbende nye udstillinger af både svenske og internationale kunstnere og designere. En af laderne huser Smålands Kunstarkiv, som primært udstiller kunstnere med tilknytning til Småland.
Oudolfs Have
Piet Oudolfs nye have på Vandalorum er hans første ved en nordisk kulturinstitution og omfatter blandt andet en 3.500 m² stor staudeeng. Oudolf er en af verdens førende havearkitekter og skaber haver, der tiltrækker på alle årstider.
Studio
På Vandalorum opmuntrer vi til udforskning, læring og skabelse! I Formstudiet tilbydes der altid et åbent værksted knyttet til udstillingerne, og på hjemmesiden findes der aktuel information om guidede rundvisninger, foredrag, Designskolen og meget mere, som finder sted på museet.
Restaurant
Vandalorums prisvindende restaurant er et livligt mødested midt i kunsten. Her tilberedes sæsonens råvarer med omhu, og vores brød og bagværk kommer fra egen ovn. Ud over dagens frokost serveres der også en populær à la carte-menu. For børn tilbydes alle retter til halv pris.
Butik
I Vandalorums butik findes der nøje udvalgte genstande fra mange af Sveriges fremmeste kunstnere og designere. Dele af det rige sortiment kan også findes i museets webshop.
Læs mindre –
– Parkering