Cykle i Småland

Cykle i Småland. Skal der kilometer i benene og vind i håret, så byder Småland på vidunderlige cykeloplevelser i alle sværhedsgrader. Her venter tohjulede eventyr for såvel familien i roligt tempo som for entusiaster i fuld fart og med hang til action.


Flere måder at cykle i Småland

Det smålandske landskab er perfekt for ferie på to hjul. Med hundredvis af kilometer cykelstier, afvekslende landskaber og kuperede mountainbikespor venter oplevelser så langt benene holder til det. Fra sadlen oplever du alt det, der gør Småland til perfekt cykelland – uanset om det skal være en rolig tur for hele familien, eller om der skal udfordrende stier under mountainbikens brede dæk og fuld fart på racercyklen.

Sydostleden

Vil du langt omkring på cykelstier af ekstra høj standard, så rul ud på de den nationale cykelrute Sydostleden. Her får du ruter af høj kvalitet, som er lette at følge, og hvor du for det meste er adskilt fra biltrafik. Det betyder trafiksikker cykling og mange oplevelser langs ruterne, der fører forbi smuk natur, seværdigheder, og spændende kulturelle miljøer. Ruterne er også tilrettelagt sådan, at du let kan bruge offentlig transport og nemt kan have cyklen med deri. Sydostleden fører fra Simrishamn på Skånes østkyst 300 km nordpå gennem dele af Blekinge til Växjö i Småland. Undervejs oplever du et varieret landskab med dramatiske klipper og skærgårde langs kysten, inden agerjorde, skove, ødegårde og idylliske søer følger længere nordpå.

Cykla i Filmlandskapet Småland

Film er omdrejningspunktet for en spændende cykeloplevelse, nemlig Cykla i Filmlandskapet Småland. Det er en række 12-70 km lange cykelruter, der fører dig rundt til kendte filmlocations. Turene har start fra Filmbyn Småland i Mariannelund, hvor du kan leje cykler og fx købe en kurv med kaffe og kage til turen. Herfra fører ruterne til kendte steder som fx Katthult og Bulderby fra Astrid Lindgrens elskede universer. Og vil du have ekstra viden undervejs, så kan du også deltage i en af de mange guidede cykelture i området.

Ölandsleden

Du kan også cykle omgivet af havet. Öland i Østersøen har nemlig en hele 400 km lang rute, Ölandsleden, der tilbyder de cykleglade øgæster havnær cykling. Ruten fører rundt på hele øen og kommer tæt på de fleste af de fristelser, som Öland byder på. Her finder du fx et unikt UNESCO-beskyttet kulturlandskab, gårdbutikker og imponerende udsigter på den ellers flade og let tilgængelige rute.

Mountainbike

Elsker du at køre mountainbike, så er Småland det perfekte sted for eventyr. Her finder du et utal af fantastiske mountainbikespor, der fører gennem klippelandskaber og skove og byder på både udfor…

Læs mere +

Elsker du at køre mountainbike, så er Småland det perfekte sted for eventyr. Her finder du et utal af fantastiske mountainbikespor, der fører gennem klippelandskaber og skove og byder på både udforskning i fuld fart og krævende stigninger.
I Småland er området omkring Huskvarna et mekka for mountainbikeryttere, takket være sin overraskende og varierede natur. Og det er alle typer cyklister, der finder vej hertil – fra små børn på løbecykler til de bedste mountainbikere i verden. I 2016 blev EM i mountainbike således afholdt her med udsigt til Huskvarna, Jönköping og Sveriges næststørste sø, Vättern.
Vil du vidt omkring på Mountainbike i skovene i Småland og på Öland, så kan det også betale sig at tage et kig på Biking South East. Det er netværk af flere mountainbikeområder med et godt udvalg af spor, opdelt i forskellige sværhedsgrader. Således kan du her både tage på helt korte ture eller udfordre dig selv på de længere distancer.

Læs mindre –

cykel mtb i skogen

Vänligen acceptera cookies för att spela videon.


Cykelparker og downhill-cykling

Skal der ekstra meget action på cykelturen i Småland, så er der også gode muligheder for det. Her ligger nemlig flere cykelparker, hvor cyklingen får et ekstra gear, når det kommer til spænding og …

Læs mere +

Skal der ekstra meget action på cykelturen i Småland, så er der også gode muligheder for det. Her ligger nemlig flere cykelparker, hvor cyklingen får et ekstra gear, når det kommer til spænding og udfordringer. Skisportsstedet Isaberg Mountain Resort byder fx på mere end blot skiløb. Her er der 12 løjper og spor, hvor du kan ræse afsted på din mountainbike, ligesom du også kan prøve kræfter med en krævende teknikbane og spændende pumptracks. Vil du lære nye teknikker, så kan du også få undervisning og kurser, og du kan komme på guidede ture ud i det krævende terræn. Du kan tilmed bo komfortabelt i skiområdets hytter og campingpladser, og uden for skisæsonen kan du endda tage cyklen med op i lifterne og opleve udfordrende ture ned ad bjerget igen.

Læs mindre –

IKHP i Huskvarna

Bauergården i Bunn

Cykl i Filmlandskabet Småland

Isaberg Mountain Resort

Padle i Småland

Padle i Småland. Den varierede natur med søer, skåæ…

Vandre i Småland