Vandre i smukke Småland

Pak rygsækken og snør vandrestøvlerne, for Småland er perfekt at opleve i travetempo. Her er vandreruter langs kyster, i dybe skove og igennem spændende kulturområder. Vil du for alvor have sjælen med på rejsen, så skal du udforske Småland til fods. I langsomt tempo oplever du landskaberne i detaljer, mens der er tid til ro og dybe samtaler.


Vandrepradis for alle

Og der er noget for alle, uanset smag og ambitionsniveau. I det smålandske venter nemlig ruter i alle længder og i vidt forskellig terræn. Således finder du alt fra korte dagsture, som let kan tilb…

Læs mere +

Og der er noget for alle, uanset smag og ambitionsniveau. I det smålandske venter nemlig ruter i alle længder og i vidt forskellig terræn. Således finder du alt fra korte dagsture, som let kan tilbagelægges på et par timer, til lange rutesystemer, hvor du kan vandre i ugevis, hvis du ønsker det.
Så uanset, om du vil opleve roen dybt i skove eller er til kystlandskaber med dramatiske klipper, om du er til behagelig overnatning i et hyggeligt gæstgiveri eller foretrækker en nat i soveposen midt i naturen, så er Småland stedet at tage på vandretur.

Læs mindre –

Få overblikket og kom vidt omkring med de regionale ruter

Vil du have overblikket over de mange vandremuligheder i det smålandske, så kig gerne på de store regionale vandreruter. De fører vidt omkring og byder på varierede landskaber og masser af natur- og kulturoplevelser.

Smålandsleden

Med intet mindre end 900 kilometer vandreruter kan du på Smålandsleden komme vidt omkring i de store smålandske skove. Her kommer du dybt ind i naturen, mens gran- og birketræer pludselig bliver afløst af søer, åer og hyggelige landsbyer i Astrid Lindgrens ånd. Du finder i øvrigt hele 60 forskellige steder at starte din vandring. Langs østkysten byder Ostkustleden på en 160 km rundtur nord for Oskarshamn, hvor skærgård og andre kystlandskaber viser sig frem på dejligste vis. Vil du helt ud i havet, så byder Öland også på havnære vandreture. Tag fx den korte seks kilometer lange rute ved Homrevet, hvor fyrreskov og blød sandstrand præger denne nordlige del af øens østkyst.

Ro i de dybe skove

Småland er kendt for sine dybe skove og kaldes også for Sveriges sydlige ødemark. Her kan du nå vidt omkring i både løv- og nåleskove. Inde mellem træerne kan du komme langt væk fra hverdagen og opleve naturen i fuldt flor, mens nye oplevelser venter ved hvert eneste skridt. De sydsvenske skove byder også på andet end blot gran og birk. Det milde klima giver også mulighed for andre typer af skove, der er oplagte at udforske til fods. Her venter blandt andet både bøge- og egeskove, der byder på storslåede oplevelser, hvad enten trækronerne er klædt i lysegrønne forårsfarver eller i orange-rød efterårspragt

Gå tæt på kulturen og historien

At vandre i Småland er også at vandre ind i den smålandske folkesjæl. Langs vandreruterne venter der en lang række af fascinerende kulturoplevelser, der både behager og gør dig klogere. Klogere kan du blandt andet blive på forfatteren Vilhelm Mobergs berømte bog Udvandrerne, mens du vandrer langs den 110 kilometer lange Utvandrarleden i Småland. Her går du gennem skove og langs marker, forbi hytter og stengærde, mens du besøger de steder, der spiller en rolle i bogen. Dermed oplever du et fantastisk landskab og får samtidig indblik i den spændende historie, der ligger bag romanen.

På Öland kan du også opleve kulturen på tætteste hold på Mörbylångaleden, der er en af Sveriges 12 signaturruter. Den fører dig både ind i landet og langs havet fra fastlandsbroen til øens sydspids. Den 83 kilometer lange rute går gennem unikke natur- og kulturmiljøer, hvor det særlige historiske kulturlandskab optræder på UNESCOs liste over verdensarv. I det nordlige Småland, tæt ved Vättern-søen kan du også komme tæt på svenske eventyr ved at følge John Bauerleden. John Bauer var en svensk eventyr-illustrator, som hentede inspiration til sine eventyrlige tegninger af trolde, kæmper og prinsesser i det kuperede landskab, som den godt 50 kilometer lange rute fører igennem. Således venter her eventyr om hvert et hjørne.

Oplev den smålandske gæstfrihed– eller overnat direkte i naturen

Når dagen er forbi, og fødderne er trætte, så er det heldigvis nemt, at finde den overnatning, der passer bedst til dig. Er du mest til en god seng og morgenmad ved et rigtigt bord, så byder Småland på mange muligheder. Langs vandreruterne ligger der nemlig et godt udvalg af vandrerhjem, hoteller og bed and breakfasts i alle prisklasser, som tilbyder overnatning og hvil til de ømme fødder. Er du mere til at vågne i soveposen med fuglesang i ørene fra morgenstund, så byder Småland også på mange gode steder at slå lejr– ofte uden at det kræver den helt store planlægning. Allemandsretten giver dig nemlig lov til at slå et telt op de fleste steder i naturen, ligesom du finder en lang række lejrpladser– nogle helt primitive og andre med shelters, vand og gode grillfaciliteter. Vær dog opmærksom på, at der er særlige regler for overnatning i naturreservater og nationalparker, så tjek reglerne, før du tager afsted.

FAQ

Hvordan planlægger du en vandretur i Småland?

Småland byder på mange smukke vandreruter, så det kan være svært at vælge. For et gøre valget nemmere kan du fx tage stilling til om du vil udfordre dig selv med nogle stigninger, eller om du foretrækker fladere terræn. Du kan også prøve at skitsere din komplette vandreferie, og så undersøge mulighederne ud fra det,

Hvor lang tid skal du afsætte til en vandretur?

Når du skal planlægge en vandretur, skal du tage højde for, hvor lang tid du har til rådighed, og hvor mange kilometer du ønsker at gå. Småland byder på vandreruter i alle længder og sværhedsgrader, og derfor vil der også være noget, der passer til netop dine ønsker.

Hvilket udstyr skal du have med til en vandretur?

Når du har planlagt din rute, skal du pakke dit udstyr. Hvad du skal have med, kommer an på hvilken slag tur du skal på, men det er altid en rigtig god idé at have et par gode vandrestøvler, en regnjakke og en sovepose. Du skal også huske at tage mad og drikke med, så du ikke bliver sulten eller tørstig undervejs.

Hvor meget koster en vandretur i Småland?

Det koster ikke noget at gå en vandretur i Sydsverige. Hvis du ikke vil campere eller lave mad selv, skal du dog betale for overnatning og mad. Der er mange forskellige overnatningsmuligheder langs de smålandske vandrestier, så der er stor fleksibilitet til at vælge den løsning, der passer bedst til dit behov og budget.

Camping

Om du besöker en campingplats i Småland kan du räkna med att den ligger vackert, ofta nära en sjö eller i en havsvik.

Nationalparker i Småland

Upptäck Smålands 4 nationalparker. Alla är olika varandra, men erbjuder alla upplevelser av vild natur som fått sköta sig själv.

Unikke overnatninger i Småland

Bo på ett slott, vid en fyr eller kanske bland trädtopparna. Hitta ett lite mer annorlunda boende i Småland.

Padleoplevelser i verdensklasse

Smålands stora variation av vattendrag, naturen och lugnet upplevs kanske allra bäst i en kanot eller kajak som tyst glider fram genom landskapet.