{"id":75419,"date":"2025-09-17T09:43:59","date_gmt":"2025-09-17T07:43:59","guid":{"rendered":"https:\/\/www.visitsmaland.se\/upptack\/the-history-of-the-christmas-buffet\/"},"modified":"2025-10-13T12:39:39","modified_gmt":"2025-10-13T10:39:39","slug":"julbordets-historie","status":"publish","type":"guide","link":"https:\/\/www.visitsmaland.se\/dk\/opdag\/julbordets-historie\/","title":{"rendered":"Julebordets historie"},"content":{"rendered":"
\n
\n

\n Julebordets historie <\/h1>\n <\/div>\n
\n \"\" <\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

Forside<\/a><\/span><\/span><\/p> <\/div>\n<\/div>\n\n

\n
\n \t\t\t
\n\t\t\t\t

Det svenske julebord har gamle traditioner, selvom det er forholdsvis nyt at spise julemaden allerede den 24. december. Her fort\u00e6ller vi lidt om det svenske julebord med fokus p\u00e5 specialiteter og s\u00e6rpr\u00e6g fra Sm\u00e5land og \u00d8land.<\/p>\n\t\t\t<\/div>\n

\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n

\n Astrid Lindgrens historie om julebord <\/h3>\n
\n

\u201dP\u00f8lse og skinke og sylte og palt og alt muligt.\u201d S\u00e5dan skriver Astrid Lindgren i fort\u00e6llingen om Emil fra L\u00f8nneberg. N\u00e5r der fejres jul hos Emil, inviterer han i et ubem\u00e6rket \u00f8jeblik de sultne fattiglemmer til fest. Al den mad, som hans mor Alma og tjenestepigen Lina har forberedt i dage, m\u00e5ske uger, stiller Emil frem i bedste mening. Her f\u00e5r vi lov til at se, hvad der ofte fandtes p\u00e5 det klassiske julebord i Sm\u00e5land, ligesom i resten af landet. For s\u00e5 store er de lokale forskelle i julemaden ikke, selv om der findes en del variationer.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n

\u201dSpild og vanvid\u201d mener Emils far om det store udvalg af k\u00f8dretter. \u00c5rsagen til, at vi spiser s\u00e5 meget k\u00f8d til jul, g\u00e5r langt tilbage i tiden. I middelalderen blev kristne traditioner indf\u00f8rt, hvilket bet\u00f8d, at man ikke m\u00e5tte spise k\u00f8d i adventstiden. Klipfisk og gr\u00f8d blev i stedet popul\u00e6re retter i fasten, og n\u00e5r ventetiden var ovre, kunne man feste med mange forskellige slags k\u00f8dretter. Hos b\u00f8nder og i borgerlige hjem omkring \u00e5rhundredskiftet spillede juleslagtningen en vigtig rolle. Med nyslagtet gris faldt det naturligt at servere blodpalt, grisef\u00f8dder, sylte og p\u00f8lse. Undertiden kunne grisens hoved findes placeret midt p\u00e5 bordet med et r\u00f8dt Ingrid Marie-\u00e6ble i munden. For de fleste i det gamle bondesamfund var disse dage \u00e5rets mest h\u00f8jtidelige.<\/p>\n

\n <\/div>\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n
\n
\n

\n Julebord bliver sm\u00f6rg\u00e5sbord <\/h3>\n
\n

Det svenske koncept “sm\u00f6rg\u00e5sbord”, hvor man serverer en buffet med forskellige retter, er s\u00e5 forbundet med Sverige, at selv ordet er blevet internationalt anvendt; smorgasbord. Men tidligere var retterne opdelt i to til tre serveringer, og f\u00f8rst i 1970\u2019erne begyndte vi at stille det hele frem p\u00e5 \u00e9n gang. Det svenske julebord har l\u00e6nge v\u00e6ret b\u00e5de lokalt og globalt. Et eksempel er sild, som findes i utallige variationer. Den kom p\u00e5 julebordet allerede i 1600-tallet, da den hjemmefangede fisk blev krydret med nyopdagede krydderier fra Asien og Sydamerika.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n \"\" <\/div>\n
\n

I dag kan man p\u00e5 sm\u00e5landske juleborde, med lidt held, finde sild \u201dkrydret\u201d med polkagrise! Disse r\u00f8d-hvide pebermyntesmagende karameller h\u00f8rer uden tvivl den sm\u00e5landske jul til.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n Hvad spiser vi i Sm\u00e5land til jul? <\/h3>\n
\n

Retter, der er karakteristiske for Sm\u00e5land og \u00d8land, er blandt andet kroppkakor (kartoffelboller), isterband (r\u00f8get p\u00f8lse) og ostekage. En tredjedel af al ostekage, der s\u00e6lges til jul, s\u00e6lges i det syd\u00f8stlige Sverige, og hvad ang\u00e5r kroppkakor, laves de udelukkende med kogte kartofler og laves i mindre st\u00f8rrelse til jul end resten af \u00e5ret. Sm\u00e5, \u201dfine\u201d, hvide kroppkakor blev is\u00e6r serveret p\u00e5 \u00d8land, men ogs\u00e5 i Sm\u00e5land. Disse fandtes almindeligt i de borgerlige k\u00f8kkener i 1800- og 1900-tallet og serveres stadig til jul i dag.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n

Langs kysterne var fisk generelt mere udbredt, ogs\u00e5 til jul. I dag findes der stadig r\u00f8gede \u00e5l p\u00e5 julebordene i Sm\u00e5land, og forg\u00e6ngeren var sandsynligvis den kogte, saltede \u00e5l, der blev betragtet som en delikatesse p\u00e5 julebordene i sk\u00e6rg\u00e5rden. \u201dIndkogt\u201d betyder, at fisken er tilberedt i en krydret lage og derefter spises kold. P\u00e5 \u00d8land var fiskeri en almindelig bibesk\u00e6ftigelse for b\u00f8nderne. Saltet sild og torsk, ligesom t\u00f8rret fisk, var de fattiges tilbeh\u00f8r om vinteren. \u00c5len blev gemt til julebordet.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n

I nyere tid er forskellige vegetariske alternativer blevet mere almindelige, ligesom svensk k\u00f8d til juleskinke og andre k\u00f8dretter. At handle lokalt synes at v\u00e6re ekstra popul\u00e6rt ved h\u00f8jtider som jul og p\u00e5ske, og man k\u00f8ber gerne en juleskinke fra en n\u00e6rliggende g\u00e5rdbutik, m\u00e5ske en ost fra \u00d8land, et kn\u00e6kbr\u00f8d fra et mindre bageri, en vildtk\u00f8dsdelikatesse fra onkel j\u00e6geren eller en hjemmekrydret snaps. Og retter som disse spises i hele landet!<\/p>\n

\n <\/div>\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n

\n
\n

\n Hurtige fakta <\/h2>\n \t\t\t
\n\t\t\t\t

I hele Sverige spises julemaden traditionelt den 24. december, selv om det tidligere f\u00f8rst var f\u00f8rste juledag, alts\u00e5 den 25., at fasten blev brudt med en stor fest.<\/p>\n\t\t\t<\/div>\n

\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\n

\n Nyd julemad i Sm\u00e5land og p\u00e5 \u00d8land <\/h2>\n
\n

Julebuffeter i Sm\u00e5land og p\u00e5 \u00d8land byder p\u00e5 traditionelle retter med et lokalt pr\u00e6g. I Sm\u00e5land finder man ofte kroppkakor, isterband og hjemmebagt br\u00f8d blandt klassikere som sild og skinke. P\u00e5 \u00d8lan…