{"id":77525,"date":"2025-10-06T15:31:07","date_gmt":"2025-10-06T13:31:07","guid":{"rendered":"https:\/\/www.visitsmaland.se\/upptack\/lingonberries-in-smaland\/"},"modified":"2026-01-05T14:14:45","modified_gmt":"2026-01-05T13:14:45","slug":"tyttebaer-i-smaaland","status":"publish","type":"guide","link":"https:\/\/www.visitsmaland.se\/dk\/opdag\/tyttebaer-i-smaaland\/","title":{"rendered":"Tytteb\u00e6r i Sm\u00e5land"},"content":{"rendered":"
\n
\n

\n Tytteb\u00e6r i Sm\u00e5land <\/h1>\n <\/div>\n
\n \"\" <\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

Forside<\/a><\/span><\/span><\/p> <\/div>\n<\/div>\n\n

\n
\n

\n Tytteb\u00e6r i Sm\u00e5land <\/h2>\n \t\t\t
\n\t\t\t\t

Der er bestemt intet galt med hverken hindb\u00e6r eller bl\u00e5b\u00e6r, men i Sm\u00e5land er det tytteb\u00e6rrene, der virkelig betyder noget! Historisk set har tytteb\u00e6rret v\u00e6ret det vigtigste i den svenske madkultur \u2013 de blev plukket over hele landet og spist til n\u00e6sten alt. I Sm\u00e5land fandtes der endda et firma, der hed\u00a0\u201cAB Lingon\u201d<\/strong>, som er svensk for \u201dTytteb\u00e6r\u201d og enorme m\u00e6ngder af b\u00e6rret blev eksporteret.<\/p>\n\t\t\t<\/div>\n

\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n

\n Astrid Lindgren og tytteb\u00e6rrene <\/h3>\n
\n \"\" <\/div>\n
\n

M\u00e5ske er det gennem Astrid Lindgren og hendes historier om Emil, som n\u00e6sten alle danskere kender, at vi har l\u00e6rt, hvad \u201ckr\u00f6samos\u201d er. \u201cKr\u00f6sa\u201d er et sydsvensk dialektord for tytteb\u00e6r, og den gamle dame i Emil-b\u00f8gerne, der fort\u00e6ller sp\u00f8gelseshistorier, hedder \u201cKr\u00f6sa-Maja\u201d. Det navn blev beholdt i de engelske og tyske overs\u00e6ttelser, men p\u00e5 dansk bliver hun kaldt for \u201cTytteb\u00e6r-Maja\u201d.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n

I parken “Astrid Lindgrens N\u00e4s” vokser der tytteb\u00e6r- og bl\u00e5b\u00e6rbuske langs stierne \u2013 en klar hentydning til Astrid Lindgrens historier. Tytteb\u00e6r forbindes st\u00e6rkt med Sm\u00e5land og \u00d8land og b\u00e6rret er stadig idag et naturligt tilbeh\u00f8r til mange sm\u00e5landske og \u00f8landske retter – for eksempel de svenske kartoffelboller “kroppkakor” og kartoffelpandekagen “lufsa” eller raggmunk og stegte sild. Og dertil passer “kr\u00f6sadrecke”, alts\u00e5 tytteb\u00e6rdrik jo perfekt til!<\/p>\n

P\u00e5 \u00d8land er man dog ikke helt enige om, hvorvidt tytteb\u00e6r h\u00f8rer til retten “kroppkakor” eller ej. Det er heller ikke s\u00e5 let at finde tytteb\u00e6r p\u00e5 \u00d8land, og i gamle dage byttede man b\u00e6rrene mod korn og andre varer, man havde i overskud.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n Masser af tytteb\u00e6r <\/h3>\n
\n

I Sm\u00e5land har der altid v\u00e6ret meget skov \u2013 og dermed mange tytteb\u00e6r. S\u00e5 mange, at b\u00e6rrene i slutningen af 1800-tallet blev eksporteret til Tyskland, hvor de blandt andet blev brugt til at give r\u00f8dvin en flottere farve. I 1890 l\u00e5 den \u00e5rlige tytteb\u00e6reksport fra amtet Kronobergs len p\u00e5 cirka 2.600 tons, svarende til 438 jernbanevogne!<\/p>\n

Det var n\u00e6sten lige s\u00e5 meget som Sveriges samlede eksport af skovb\u00e6r n\u00e6sten hundrede \u00e5r senere, i begyndelsen af 1980\u2019erne. Tytteb\u00e6rrene blev ogs\u00e5 eksporteret til andre lande, som England, USA og de nordiske nabolande.<\/p>\n

\n <\/div>\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n
\n
\n

\n Sveriges nationalb\u00e6r \u2013 en historisk vigtig vitaminbombe <\/h3>\n
\n \"\" <\/div>\n
\n

Uanset om det var til k\u00f8d, fisk, gr\u00f8d eller kartofler, spiste man i 1800-tallet tytteb\u00e6r til n\u00e6sten alt. Blandt andet i en ret med m\u00e6lk, serveret med p\u00f8lse eller blodpalt \u2013 en ret kaldet \u201ckorv \u00e5 palt \u00e5 kr\u00f6samos\u201d. Det blev ofte spist ved slagtetid og til sild og kartofler. S\u00e6rligt for de fattige i Sm\u00e5land var tytteb\u00e6rmos et af de vigtigste tilbeh\u00f8r til kartofler \u2013 mere almindeligt end sild. Ved \u00e5rhundredskiftet kunne man endda finde tytteb\u00e6rmos i kagerne til \u00f8landske festligheder.<\/p>\n

Tytteb\u00e6rrets popularitet skyldes, at det er rigt p\u00e5 vitaminer og mineraler, og at det indeholder benzoesyre, et naturligt konserveringsmiddel, som g\u00f8r det let at opbevare \u2013 selv uden sukker. Desuden er b\u00e6rrene faste og nemme at plukke. De blev ofte knust uden sukker (som var en mangelvare indtil slutningen af 1800-tallet), og nogle gange blandet med honning, og kunne alligevel holde sig l\u00e6nge.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n Tytteb\u00e6rregionen <\/h3>\n
\n

N\u00e5r man tidligere gik i skoven for at plukke b\u00e6r, var det som regel tytteb\u00e6r, man mente. Omr\u00e5det omkring Lidhult uden for Ljungby var s\u00e6rligt popul\u00e6rt til b\u00e6rpluk. Omr\u00e5det kaldes i dag uofficielt \u201cTytteb\u00e6rregionen\u201d, fordi Foreningen for L\u00e6geplanter i G\u00f8teborg i 1904 startede et tytteb\u00e6rforarbejdningsfirma netop her.<\/p>\n

AB Lingon blev omr\u00e5dets f\u00f8rste egentlige kvindearbejdsplads og skabte mange jobs. For mange kvinder var tytteb\u00e6rrene et vigtigt bidrag til medgiften \u2013 og m\u00e5ske var det endda tytteb\u00e6rrene, der betalte for brudekjolen.<\/p>\n

\n <\/div>\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n

\n
\n
\n

\n B\u00e6rplukkning i dag <\/h2>\n
\n

Man ansl\u00e5r, at 95 % af alle b\u00e6r bliver st\u00e5ende i skovene, og kun en meget lille del plukkes af professionelle b\u00e6rplukkere eller af dem med t\u00e5lmodighed nok. I l\u00f8bet af et normalt \u00e5r giver de svenske…