{"id":82678,"date":"2024-04-09T12:54:07","date_gmt":"2024-04-09T10:54:07","guid":{"rendered":"https:\/\/www.visitsmaland.se\/upptack\/tandsticksmuseet\/"},"modified":"2026-02-26T13:04:16","modified_gmt":"2026-02-26T12:04:16","slug":"taendstikmuseet","status":"publish","type":"guide","link":"https:\/\/www.visitsmaland.se\/dk\/opdag\/taendstikmuseet\/","title":{"rendered":"T\u00e6ndstikmuseet"},"content":{"rendered":"
\n
\n

\n T\u00e6ndstikmuseet <\/h1>\n <\/div>\n
\n \"tandsticksmuseet\" <\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

Forside<\/a><\/span><\/span><\/p> <\/div>\n<\/div>\n\n

\n
\n \t\t\t
\n\t\t\t\t

T\u00e6ndstikmuseet i J\u00f6nk\u00f6ping, beliggende ved den sydlige bred af V\u00e4ttern, tilbyder et dybt indblik i en af Sveriges mest betydningsfulde industrier. Her, i en charmerende tr\u00e6bygning fra 1848, f\u00e5r bes\u00f8gende mulighed for at opleve b\u00e5de den tekniske og nostalgiske historie bag fremkomsten af t\u00e6ndstikproduktionen \u2013 en industri, der har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 b\u00e5de J\u00f6nk\u00f6ping og resten af verden.<\/p>\n\t\t\t<\/div>\n

\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n

\n T\u00e6ndstikskongen Ivar Kreuger <\/h3>\n
\n

En af de mest fascinerende dele af museet er historien om t\u00e6ndstikskongen Ivar Kreuger. I 1920\u2019erne tog Kreuger, ingeni\u00f8r og finansmand, kontrollen over alle svenske t\u00e6ndstiksfabrikker og skabte Svenska T\u00e4ndsticksaktiebolaget, som hurtigt fik monopol p\u00e5 hele verdens t\u00e6ndstiksproduktion. Kreugers magt strakte sig over hele verden, men hans imperium kollapsede til sidst i en finansskandale, som rystede b\u00e5de Sverige og resten af verden.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n \"\" <\/div>\n

\n Fra farlige fosfort\u00e6ndstikker til sikkerhedst\u00e6ndstikker <\/h3>\n
\n

Historien om t\u00e6ndstikker g\u00e5r tilbage til midten af 1800-tallet, da br\u00f8drene Johan og Carl Lundstr\u00f6m begyndte at producere de f\u00f8rste fosfort\u00e6ndstikker i J\u00f6nk\u00f6ping. Denne farlige opfindelse, som indeholdt giftig gul fosfor, f\u00f8rte til at mange arbejdere \u2013 is\u00e6r b\u00f8rn \u2013 blev ramt af d\u00f8delige forgiftninger. F\u00f8rst senere, da kemikeren Gustaf Erik Pasch udviklede sikkerhedst\u00e6ndstikken, hvor fosforen blev erstattet af giftfri r\u00f8d fosfor, begyndte industrien at udvikle sig i en mere b\u00e6redygtig retning. Denne opfindelse gjorde t\u00e6ndstikkerne b\u00e5de sikrere og mere anvendelige, og de spredte sig hurtigt over hele verden.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n \"\" <\/div>\n

\n Arbejdernes h\u00e5rde vilk\u00e5r <\/h3>\n
\n

Museet giver et levende og realistisk indblik i, hvordan arbejderne \u2013 mange af dem b\u00f8rn \u2013 k\u00e6mpede under vanskelige arbejdsforhold. I T\u00e6ndstiksarbejderboligen f\u00e5r bes\u00f8gende et indblik i, hvordan familier levede dengang, hvor arbejdet p\u00e5 fabrikken ofte var den eneste m\u00e5de at overleve p\u00e5. Omkring en tredjedel af J\u00f6nk\u00f6pings befolkning \u2013 ca. 2.000 personer \u2013 var ansat p\u00e5 fabrikkerne p\u00e5 deres storhedstid. Det er en historie, der ikke kun handler om industriel succes, men ogs\u00e5 om de h\u00e5rde vilk\u00e5r for dem, der byggede industrien op.<\/p>\n

\n <\/div>\n

\n
\n \n L\u00e6s mere om T\u00e4ndstikmuseet <\/a>\n <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\n

\n T\u00e6ndstikkens kunst og velg\u00f8renhed <\/h2>\n
\n

T\u00e6ndstikker var ikke kun en industriel vare, men ogs\u00e5 et kulturelt symbol. I begyndelsen havde de svenske t\u00e6ndstik\u00e6sker blot et enkelt fabriksstempel, men med tiden blev etiketterne mere kunstneris…