Vimmerby - Astrid Lindgrens barndomsby

I Vimmerby oplever I alt det, I kan huske fra Astrid Lindgrens vidunderlige historier. Et besøg i Vimmerby er som at træde direkte ind i Astrid Lindgrens mange og berømte historier. Hele ”Astrid Lindgrens Verden” er en temapark med bl.a. levende teater, hvor I kan møde Pippi Langstrømpe og alle hendes venner – og uvenner – i levende live!

Hendes barndomshjem

Astrid Lindgrens Näs ligger midt i lille hyggelige Vimmerby; huset er åbent for guidede besøg. På den store udstilling "Hela världens Astrid Lindgren" får du fortællingen om Astrid Lindgren fra opvæksten på Näs til livet som verdensberømt forfatter. Tag med på en guidet rundvisning i barndomshjemmet og besøg gårdens gamle snedkerbod.

Astrid Lindgrens Verden

I Vimmerby kan I opleve den fantastiske Astrid Lindgrens Verden. Det er en temapark med levende teater, hvor I kan møde Pippi Langstrømpe og alle de andre kendte personer – helt levende! For et barn er det en stor oplevelse at lege med Pippi, Karlsson på taget, Emil eller nogle af de andre favoritter. Kører I lidt rundt i Smålands smukke natur, vil I kunne opleve stederne, hvor indspilningerne til bl.a. Emil fra Lönneberg og Vi børn i Bullerby foregik.

Natur, shopping og kultur i Småland

I Vimmerby er I altid tæt på den smålandske natur. I kan opleve den til fods, på cykel eller måske mens I sejle i kano. Ligegyldigt hvordan, så venter der jer en stor oplevelse, som I vil huske længe. Møder I ikke de vilde dyr på jeres færd gennem skov og enge, kan I besøge Virum Elgpark, hvor I sågar kan komme til at klappe elgene. Vimmerby er rig på kultur med museum, flere gamle håndværkstraditioner og værksteder, der er åbent for besøgende. Og som egnens handelsby med en historie helt tilbage til 1200-tallet har byen fortsat et aktivt handelsliv med mange store og små butikker, caféer og restauranter.

Laes mere om Vimmerby her

Läs mer om: