Børnefilmbyen Mariannelund

Har du planer om at besøge Astrid Lindgrens verden i efterårsferien? Så gør holdt i Mariannelund, hvor du finder Barnfilmbyhuset og Karamellkokeriet!

Astrid Lindgren satte Mariannelund på verdenskortet, da hun lod Emil hejse sin søster op i flagstangen, for at hun kunne "se helt til Mariannelund". Området omkring Mariannelund blev location for de film, der blev indspillet om Emil og alle hans skarnsstreger. Besøg Barnfilmbyhuset og se beretninger, informationer og illustrationer af, hvordan indspilningerne foregik.

Barnfilmbyhuset er begyndelsen til noget stort, for i Mariannelund skal verdens første innovative og moderne børnefilmmuseum Filmernas Hus nemlig bygges. I det nyligt åbnede 400 kvm store Barnfilmbyhuset finder du oplysninger om dette, men også om Kathult, Bulderby og alle de andre indspilningssteder i Vimmerby- og Mariannelundsområdet. Statister fortæller historier fra indspilningerne, og der udstilles rekvisitter. Til børnene er der et legerum, hvor de kan klæde sig ud.

Emil fylder 50 i år, og det bliver fejret både her og i Astrid Lindgrens verden i Vimmerby. I Barnfilmbyhuset er der opbygget forskellige tidstypiske miljøer. Hvordan så der ud i en dagligstue i 1970'erne, hvor filmene om Emil blev vist i TV? I Barnfilmbyhuset fortælles også mere om det spændende fremtidige projekt, og der er en visualisering af Filmernas Hus. Filmene om Emil fra Lønneberg vises hver dag som en del af udstillingen. Og det bliver værdsat af både børn og voksne!

Filmindspilningssteder

18 indspilningssteder er mærket af på et kort. Besøg alle stederne og se, hvor doktoren holdt til, besøg den lille skovsø, hvor Alfred og Emil badede i sommeraftnerne, men mest kendt af alt, Emils hjem Kathult, der ligger i byen Gibberyd.
I efteråret (fra og med oktober måned er der åbent en dag om ugen med undtagelse af 12. til 18. oktober, hvor der er åbent hver dag klokken 12-18, samt 26. okt til 1. nov klokken 14-19). Gruppebooking efter aftale.