Tændstikmuseet
Tændstikmuseet i Jönköping, beliggende ved den sydlige bred af Vättern, tilbyder et dybt indblik i en af Sveriges mest betydningsfulde industrier. Her, i en charmerende træbygning fra 1848, får besøgende mulighed for at opleve både den tekniske og sociale historie bag fremvæksten af tændstikproduktionen – en industri, der har sat sit præg på både Jönköping og verden.
Tændstikskongen Ivar Kreuger
En af de mest fascinerende dele af museet er historien om tændstikskongen Ivar Kreuger. I 1920’erne tog Kreuger, ingeniør og finansmand, kontrollen over alle svenske tændstiksfabrikker og skabte Svenska Tändsticksaktiebolaget, som hurtigt fik monopol på verdens tændstiksproduktion. Kreugers magt strakte sig over hele verden, men hans imperium kollapsede til sidst i en finansskandale, som rystede både Sverige og resten af verden.
Fra farlige fosfortændstikker til sikkerhedstændstikker
Historien om tændstikker går tilbage til midten af 1800-tallet, da brødrene Johan og Carl Lundström begyndte at producere de første fosfortændstikker i Jönköping. Denne farlige opfindelse, som indeholdt giftig gul fosfor, førte til at mange arbejdere – især børn – blev ramt af dødelige forgiftninger. Først senere, da kemikeren Gustaf Erik Pasch udviklede sikkerhedstændstikken, hvor fosforen blev erstattet af giftfri rød fosfor, begyndte industrien at udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Denne opfindelse gjorde tændstikkerne både sikrere og mere anvendelige, og de spredte sig hurtigt over hele verden.
Arbejdernes hårde vilkår
Museet giver et levende indblik i, hvordan arbejderne – mange af dem børn – kæmpede under vanskelige arbejdsforhold. I Tændstiksarbejderboligen får besøgende et indblik i, hvordan familier levede dengang, hvor arbejdet på fabrikken ofte var den eneste måde at overleve på. Omkring en tredjedel af Jönköpings befolkning – ca. 2.000 personer – var ansat på fabrikkerne på deres storhedstid. Det er en historie, der ikke kun handler om industriel succes, men også om de hårde vilkår for dem, der byggede industrien op.



Tændstikkens kunst og velgørenhed
Tændstikker var ikke kun en industriel vare, men også et kulturelt symbol. I begyndelsen havde de svenske tændstikæsker blot et enkelt fabriksstempel, men med tiden blev etiketterne mere kunstneris…
Tændstikker var ikke kun en industriel vare, men også et kulturelt symbol. I begyndelsen havde de svenske tændstikæsker blot et enkelt fabriksstempel, men med tiden blev etiketterne mere kunstneriske og dekorative. De forestillede kendte personer som Mahatma Gandhi og Stalin, men også maskiner og køretøjer. Et af de mest kendte motiver er Einar Nermans ”Solstickepojken”, som begyndte at blive solgt i 1936 for at samle penge ind til velgørende formål. I dag er der blevet indsamlet over 100 millioner kroner gennem salget af denne ikoniske etiket.
Tændstikmuseet er ikke kun et sted at lære om tændstikkens historie, men også et museum hvor håndværk og design får lov at stå i centrum. I museets butik findes tændstikæsker og andre gaver, som minder om den svenske tændstiksindustris betydning – både historisk og kulturelt.
Fra fortid til nutid: Tændstiksproduktionen i Sverige i dag
Selvom antallet af tændstiksfabrikker i Sverige er faldet markant, er det stadig muligt at finde enkelte tilbage. I Vetlanda og Tidaholm produceres der fortsat tændstikker, som i høj grad eksporter…
Selvom antallet af tændstiksfabrikker i Sverige er faldet markant, er det stadig muligt at finde enkelte tilbage. I Vetlanda og Tidaholm produceres der fortsat tændstikker, som i høj grad eksporteres til andre lande. Fabrikkerne bruger stadig træ fra asp, et bæredygtigt materiale der giver en jævn og klar flamme.
Tændstikmuseets betydning for historien og verden
I dag, hvor tændstikkerne ikke længere spiller en lige så central rolle i hverdagen, giver Tændstikmuseet en unik mulighed for at forstå deres store betydning for både Jönköping og verden. Det er et museum, hvor historie, samfund og industri mødes, og hvor besøgende får indblik i både de lyse og de mørke sider af en af Sveriges mest betydningsfulde industrier.