Elgparker i Småland

I Smålands skove er det elgen, der bærer den største krone, og alle, som har mødt ham ved, at han passer perfekt i rollen som skovens konge. Omtrent 30.000 elge strejfer rundt i de Smålandske skove, og i elgparkerne kan du både se og røre de majestætiske dyr.


30.000 elge i Småland

Småland er en af de mest elgtætte regioner i Sverige, og i vores dybe skove lever omkring 30.000 elge. Måske er det derfor, vi har så mange elgparker. Eller måske skyldes det, at vi har så mange besøgende fra Tyskland, Danmark og Holland, som ikke har vilde elge i deres egne lande. Uanset hvad, er elgparker er en både sikker og sjov måde, hvorpå du kan opleve skovens konge på helt tæt hold.

I nogle parker kører du rundt i din egen bil, mens du andre steder kan komme på elgsafari i åbne vogne eller på en gåtur uden for en indhegning. Det er ikke usædvanligt at komme så tæt på, at du kan røre ved de store dyr. Elgene har store områder at bevæge sig på i Smålands elgparker og lever et forholdsvis naturligt liv. Du er næsten garanteret at se de imponerende dyr – men nogle gange viser de sig ikke. For eksempel venter elgkøerne med at vise deres kalve frem om foråret.

Virum Elgpark

Oplev elge og dådyr i deres naturlige omgivelser. Tag med på vores guidede safaritur ind i parken og få mulighed for at klappe og fodre elgene. I cafe “Älglogen” kan I tage en kop kaffe og købe elgsouvenirs i hyggelige omgivelser – før eller efter turen.

Oplev elge og dådyr i deres naturlige omgivelser. Tag med på vores guidede safaritur ind i parken og få mulighed for at klappe og fodre elgene. I cafe “Älglogen” kan I tage en kop kaffe og købe elgsouvenirs i hyggelige omgivelser – før eller efter turen.

Skullaryd Elgpark

Besøg elge og hjorte, der færdes frit i store indhegninger i deres naturlige miljø. En safarivogn kører dig rundt, og du ser dyrene tæt på, når de bliver fodret. På gården er der en café, som serve…

Besøg elge og hjorte, der færdes frit i store indhegninger i deres naturlige miljø. En safarivogn kører dig rundt, og du ser dyrene tæt på, når de bliver fodret. På gården er der en café, som serverer kage og smørrebrød. I samme bygning finder du også gårdbutikken med souvenirs i gammeldags stil.

“Det tager cirka en time at fodre alle dyrene. Det er vigtigt, at det får lov at tage tid. Dels fordi det skaber en meget personlig kontakt mellem os og dyrene, og dels fordi det giver os mulighed for at vurdere, om alle har det godt. Det er trods alt det vigtigste for os – at dyrene har det godt. Elgene er lige begyndt at spise igen. I brunstperioden midt i september spiser elgtyrene slet ikke. De tænker kun på én ting – og det er ikke mad.”
– Erik Öster, Skullaryd


Elgsafari i Smålandet Markaryd

Smålandets elgpark er den eneste i Sverige, hvor du kan opleve elgene i deres naturlige omgivelser fra din egen bil – eller med safaritoget. Langs den tre kilometer lange snoede skovvej kan du ople…

Smålandets elgpark er den eneste i Sverige, hvor du kan opleve elgene i deres naturlige omgivelser fra din egen bil – eller med safaritoget. Langs den tre kilometer lange snoede skovvej kan du opleve skovens konge og de amerikanske bisonokser. På safarien findes der også klappedyr, en café og en souvenirbutik.

Kosta Safaripark

Kør i bil gennem den 200 hektar store park og se skovens konge færdes frit i sit naturlige miljø. Udover elgen kan du møde vildsvin, dådyr, bison, muflonfår og kronhjorte. Et eventyr for hele familien.

Kør i bil gennem den 200 hektar store park og se skovens konge færdes frit i sit naturlige miljø. Udover elgen kan du møde vildsvin, dådyr, bison, muflonfår og kronhjorte. Et eventyr for hele familien.

Målilla Elgpark

En voksen elg er cirka to meter høj og vejer 400 kilo. Elge er venlige dyr, der elsker at bade og svømme eller slappe af med deres familie. Hvis du lader dem spise af din hånd og klapper dem, vil du mærke, hvor venlig og kærlig skovens konge er. Der findes også geder, høns og kaniner i parken, som man kan fodre og kæle med. Grillplads og souvenirbutik er tilgængelige.

Grönåsens Elg- og Husdyrspark

En 1.300 meter lang sti fører dig rundt om elgenes indhegning. Nyd den smukke natur og hold en pause ved dammen. Hvis du er heldig, møder du en elg, der tager en svømmetur eller får lidt at drikke. Langs stien er der bænke og udkigstårne. På gården findes også andre dyr, butik, café og overnatningsmuligheder.

Laganland Elgpark

Her møder du imponerende elge og får chancen for at komme rigtig tæt på dem. Flere fototårne langs det besøgsvenlige område er handicapvenlige. Kom gerne til morgenfodringen kl. 10.00 – der er elgene særligt aktive.

Glasrikets Elgpark

Her kommer du tæt på skovens konge. Du oplever elgene i naturskønne omgivelser. Ved indgangen er der en butik med masser af elgting. I parken er der også en dam med udsat regnbueørred, hvor du kan prøve fiskelykken. Der er grillpladser og mulighed for el-tilslutning til campingvogn/autocamper tæt ved parken.

Elinge Elgpark

Elgen går i et indhegnet område, hvor du kommer helt tæt på. Gå en tur i elgparken og fodr elgene! Her er 8 voksne elge og flere kalve (om foråret) at se på. Der er også legeplads til børnene, souvenirshop og café. Der sælges også trofæer fra elge, hjorte og rådyr.

Indkvartering

Bo på en herregård, et komfortabelt hotel i byen el…

Natur og Eventyr

Småland er fyldt med natur og eventyr. Vandring, cy…