Sarahs naturoplevelser i Småland

Sarah Green

Sarah Green driver rejsebloggen og Instagram-kontoen Sarahinthegreen – som er Danmarks største blog om naturoplevelser. Sarah elsker naturen i alle afskygninger, hvad end det er vandreture, dyr, smukk…

Læs mere +

Sarah Green driver rejsebloggen og Instagram-kontoen Sarahinthegreen – som er Danmarks største blog om naturoplevelser. Sarah elsker naturen i alle afskygninger, hvad end det er vandreture, dyr, smukke udsigter og overnatningssteder i naturskønne omgivelser. Det hele ender som rejseguides og smukke billeder til inspiration for alle dem der følger med. Følg Sarah på Instagram: @sarahinthegreen

Læs mindre –

Sarahs 5 bedste tips til Småland:

1. Bo i en hytte på din helt egen private lille ø

Eventyrbyen Ramoa tilbyder en helt fantastisk overnatningsmulighed i et lille hus på en lille ø. Du padler ud til øen i kano og har øen helt for dig selv. Med en komfortabel dobbeltseng og morgenmad b…

Læs mere +

Eventyrbyen Ramoa tilbyder en helt fantastisk overnatningsmulighed i et lille hus på en lille ø. Du padler ud til øen i kano og har øen helt for dig selv. Med en komfortabel dobbeltseng og morgenmad bragt til døren, behøver du ingen særlige vildmarks-skills for at overleve derude. Til gengæld er det en helt forunderlig oplevelse at vågne op til morgengry midt i den svenske natur.

Læs mindre –

2. Spot en elg i Småland

En af Sveriges helt store seværdigheder er dyrelivet. Jo længere nordpå du kommer i Sverige jo større er sandsynligheden for at se elge – og i Småland er chancerne gode. Men har du ikke held med at sp…

Læs mere +

En af Sveriges helt store seværdigheder er dyrelivet. Jo længere nordpå du kommer i Sverige jo større er sandsynligheden for at se elge – og i Småland er chancerne gode. Men har du ikke held med at spotte en vild elg, kan du altid tage i en af Smålands elgparker. Parken i Skullaryd er en fin en af slagsen, hvor dyrene går frit på et stort område.

Læs mindre –

3. Oplev Smålands Skærgård

De fleste forbinder Småland med skove og landlig idyl, men Småland har også en skøn skærgård fuld af klippeskær og øer. Fra byen Västervik, som med sine gamle træhuse og udsigt til havet, er turen vær…

Læs mere +

De fleste forbinder Småland med skove og landlig idyl, men Småland har også en skøn skærgård fuld af klippeskær og øer. Fra byen Västervik, som med sine gamle træhuse og udsigt til havet, er turen værd i sig selv, kan man tage bådfarten ud på de små klippeøer. En af dem er Hasselö som virkelig er drømmen om Sverige: Små røde træhuse, klipper og smuk natur. Fra Hasselö er der adgang via en lille gangbro til den nærliggende Slädö som er et stort naturreservat. Når du er fremme på øen kan du leje cykler eller havkajakker og gå på opdagelse til vands eller til lands – øen er nemlig bilfri. Og bo i et af de mange røde udlejningshuse eller på øens fine vandrerhjem. Booking af huse og vandrerhjem på Hasselö.

Læs mindre –

4. Opdag Smålands nationalpark Åsnen

I maj 2018 åbnede Sveriges nye nationalpark Åsnen, som er et kæmpe søområde med over 900 små øer. Åsnen har et utroligt rigt dyre- og planteliv. Elge og vildsvin kan ses i området – og massevis af fug…

Læs mere +

I maj 2018 åbnede Sveriges nye nationalpark Åsnen, som er et kæmpe søområde med over 900 små øer. Åsnen har et utroligt rigt dyre- og planteliv. Elge og vildsvin kan ses i området – og massevis af fugle som fiskeørne, havørne og traner. Vil man bo midt i nationalparken, er det helt oplagt at bo på Getnö Gård – en privatejet ø med både naturcamping og små røde træhytter man kan leje. Herfra kan man tage på kajaktur, guidet fuglesafari med båd, eller vandre langs bredden af Åsnen. Bliver du sulten undervejs så besøg den hyggelige cafe i Ålshults Handelsbod .

Læs mindre –

5. Højt til vejrs i trætoppene ved Little Rock Lake

Hvis en helt almindelig gåtur i skoven ikke er actionpræget nok til dig, kan du i stedet zipline gennem trætoppene. Zipline er en form for svævebane, hvor du hægter dig selv fast på en wire fra et høj…

Læs mere +

Hvis en helt almindelig gåtur i skoven ikke er actionpræget nok til dig, kan du i stedet zipline gennem trætoppene. Zipline er en form for svævebane, hvor du hægter dig selv fast på en wire fra et højt tårn og suser gennem trætoppen med op til 50 km i timen. Banen i Little Rock Lake er Europas længste. Hvis den førnævnte gåtur er mere dig, er området også utrolig smukt til en vandretur. Du kan også bare komme forbi for at nyde den fænomenale udsigt over området fra hængebroen.

Læs mindre –

Nationalparker i Småland

Upptäck Smålands 4 nationalparker. Alla är olika va…

Vandre i Småland