Sommer i Småland
Sommeren i Småland og på Öland er som skabt til eventyr, ro og landlig charme. Her mødes du af dybe skove, glitrende søer, røde træhuse og blomstrende enge. Uanset om du vil vandre, bade, fiske, cykle eller bare nyde stilheden på en badebro, er der plads til både aktivitet og afslapning. Småland og Öland byder på sommerminder, der varer evigt.
Højsæson for camping
Hvis du besøger en campingplads i Småland, kan du regne med, at den ligger smukt, ofte tæt på en sø eller i en bugt ved havet. Derefter er valget dit: ro og fred eller et stort aktivitetsudbud, som gør hele familien glad og tilfreds?
Hvis du besøger en campingplads i Småland, kan du regne med, at den ligger smukt, ofte tæt på en sø eller i en bugt ved havet. Derefter er valget dit: ro og fred eller et stort aktivitetsudbud, som gør hele familien glad og tilfreds?
Bad i havet og søerne
Alle havbugter, søer og vandløb i Småland indbyder til en frisk dukkert. Her finder du fine, børnevenlige sandstrande, badebroer og udspringstårne samt solvarme, glatte klipper.
Tag ud i skærgården
Drømmer du om fascinerende klippeskær, tusindvis af småøer og vuggende bølger? Småland byder på en fantastisk skærgårdsnatur i form af Tjust og Misterhults skærgård. Her kan du ø-hoppe, nyde roen og idyllen og få en fuldendt sydsvensk skærgårdsoplevelse.
Besøg nationalparkerne
Småland har fire imponerende nationalparker med smuk, varieret natur. Måske når du at besøge dem alle fire? Store Mosse Nationalpark udgør Sveriges største moseområde syd …
Småland har fire imponerende nationalparker med smuk, varieret natur. Måske når du at besøge dem alle fire? Store Mosse Nationalpark udgør Sveriges største moseområde syd for Lapland. Åsnens Nationalpark kendetegnes af en unik indsøskærgård med omkring 700 kilometer kystlinje og over tusind øer. Norra Kvills Nationalpark byder på ægte smålandsk urskov, der har stået urørt af mennesker i cirka 150 år. Blå Jungfrun Nationalpark består af en mytisk og troldsk ø i Kalmarsund, ofte kaldet Blåkulla, som ifølge folketroen er stedet, hvor hekse samles i påsken.
Flere perfekte sommeraktiviteter
For dig der gerne vil være aktiv og have det sjovt om sommeren i Småland og på Öland, kommer her flere gode tips. Hvorfor ikke starte sommeren med midsommerfejring i slutningen af juni og derefter fortsætte med hyggelige loppemarkeder og spændende bådture?
Fejr midsommer
Loppemarkeder er en sand skattekiste for dig, der elsker at gøre fund og finde unikke ting med historie. I Småland og på Öland findes der mange loppemarkeder, både store og små, hvor du kan snuse dig gennem alt fra antikviteter og vintagetøj til møbler, bøger og andre personlige genstande.
Loppemarkeder
Loppemarkeder er en sand skattekiste for dig, der elsker at gøre fund og finde unikke ting med historie. I Småland og på Öland findes der mange loppemarkeder, både store og små, hvor du kan snuse dig gennem alt fra antikviteter og vintagetøj til møbler, bøger og andre personlige genstande.
Bådture
Med 5000 søer, flere åer og 270 kilometers kystlinje byder Småland på mange muligheder for skønne udflugter på vandet. Nogle gange er selve rejsen målet. Vi guider dig gennem Smålands vandveje.
Hyggelige caféer
Et øjeblik på en hyggelig café kan være det mest afslappende, du kan forestille dig. Duften af kaffe, sprøde kager bagt med smør og varme boller … eller den klassiske ostekage. Og så selvfølgelig d…
Et øjeblik på en hyggelig café kan være det mest afslappende, du kan forestille dig. Duften af kaffe, sprøde kager bagt med smør og varme boller … eller den klassiske ostekage. Og så selvfølgelig den helt særlige stemning, som gør hver café til en unik oplevelse. Vi giver tips om nogle fine perler i Småland og på Öland, som virkelig er et besøg værd.
Krebsefiskeri
Krebsefiskeri er en populær sommeraktivitet i Sverige, – især i Småland, hvor søerne ligger tæt, og traditionen står stærkt. Når augustaftenen sænker sig over vandet, ror man ud med net eller ruse, lyser med lommelygte og sænker agnen i håb om bid. Det er en fredfyldt oplevelse, hvor naturen, stilheden og forventningen smelter sammen til noget helt særligt. Mange søer kræver fiskekort og nogle gange også særlig tilladelse til krebsfiskeri, men hvor det er tilladt, bliver det hurtigt et sommerligt højdepunkt – ikke mindst når fangsten senere ender på bordet til et festligt krebsegilde.
Tag med til krebsegilde
Et krebsegilde er en af sommerens mest elskede traditioner i Sverige – en fest, hvor smagen af friske krebs blandes med glade grin, papirhatte, sanghæfter og lanterner, der lyser den smukke sensommeraften op. Krebsene, ofte kogt med dildkroner og serveret med Västerbotten-ostetærte, knækbrød og en snaps, er i centrum for dette folkelige og festlige måltid. Det er en tradition, der samler venner og familie omkring langborde – udendørs under åben himmel eller indendørs, hvis vejret kræver det – hvor fællesskabet, sangene og skallerne på tallerkenerne vokser i takt med stemningen.
Elgparker i Småland
Småland er en af de regioner i Sverige med den højeste tæthed af elge, og i vores dybe skove lever der omkring 30.000 elge. Måske er det derfor, vi har så mange elgparker. Eller måske skyldes det, …
Småland er en af de regioner i Sverige med den højeste tæthed af elge, og i vores dybe skove lever der omkring 30.000 elge. Måske er det derfor, vi har så mange elgparker. Eller måske skyldes det, at vi har så mange besøgende fra Tyskland, Danmark og Nederlandene, hvor der ikke findes vilde elge. Uanset hvad – elgparker er både en sikker og sjov måde at komme helt tæt på skovens sky konge.
Rundtur gennem Småland?
Er du blevet fristet af en tur til det eventyrlige og sommerlige Småland? Se nærmere på nogle af de højdepunkter, vi anbefaler på denne rundtur.