Blå Jungfrun

Om sommeren kan du besøge Blå Jungfrun på dagsture fra Oskarshamn og Byxelkrok, eller med din egen båd. Afsondretheden og utilgængeligheden gør Blå Jungfrun til et spændende og unikt udflugtsmål. Her mødes du af udfordrende terræn og store niveauforskelle. Stier fører dig rundt på øen og leder dig til en frodig løvhal med århundredgamle, høje og knudrede træer, fascinerende grotter med smalle indgange, der åbner sig mod imponerende indre rum og geologiske klippegryder. På en af Blå Jungfruns klipper finder du en Trojeborg, en labyrint, som du kan besøge hvis du ønsker dig frugtbarhed, godt fiskeheld – eller måske ønsker du rolige have på sejlturen hjem?

Når du kommer hele vejen til toppen af Blå Jungfrun, bliver du belønnet med en vidunderlig udsigt over fastlandskysten, Kalmarsund og Öland – bestemt anstrengelserne værd.

Hvis du tager til Blå Jungfrun, så husk at det ikke er tilladt at lægge selv en lille sten i lommen, når du forlader øen. Myten siger, at enhver, der tager en sten med sig fra Blå Jungfrun, vil blive forfulgt af uheld, indtil stenen bliver bragt tilbage til øen. Faktisk modtager Oskarshamns kommune hvert år sten fra angrende turister, som har besluttet ikke at friste skæbnen unødigt. Og hvert år sørger kommunen for, at stenene bliver transporteret tilbage til den mystiske ø i Kalmarsund. Det er sikrest på den måde.

Måske har den isolerede beliggenhed været med til at skabe de mange legender, der er opstået omkring øens historie. Klippeformationernes vilde skønhed, formet af indlandsisen, har givet anledning til spekulationer om, hvad der foregår i en af Sveriges mest berømte nationalparker. Og det er da også fascinerende at forestille sig, hvad der kan have fundet sted her – på en ø, der allerede var beboet i stenalderen.

I gamle dage mente man, at et guddommeligt væsen boede på øen. Området blev betragtet som yderst farligt for søfarende, som oftere end andre steder blev ramt af storme netop her. Søfolk har længe undgået stedet, og historierne om øen er utallige. Måske er den mest kendte og sejlivede myte den om heksene, der hver skærtorsdag fløj til Blåkulla på deres kosteskafter for at mødes med andre hekse.