Cykling i Småland
Skal der kilometer i benene og vind i håret, så byder Småland på vidunderlige cykeloplevelser i alle sværhedsgrader. Her venter tohjulede eventyr for både familien i roligt tempo og for entusiaster i fuld fart, med hang til action.
Cykling i Smålands filmlandskaber
Film er omdrejningspunktet for denne spændende cykeloplevelse, nemlig “Cykla i Filmlandskapet Småland”. Det er en række 12-70 km lange cykelruter, der fører dig rundt til kendte filmlokationer. Tur…
Læs mere +
Film er omdrejningspunktet for denne spændende cykeloplevelse, nemlig “Cykla i Filmlandskapet Småland”. Det er en række 12-70 km lange cykelruter, der fører dig rundt til kendte filmlokationer. Turene har start ved Filmbyn Småland i Mariannelund, hvor du kan leje cykler og blandt andet købe en kurv med kaffe og kage til turen. Herfra fører ruterne til kendte steder som for eksempel Katthult og Bulderby fra Astrid Lindgrens højtelskede historier. Og vil du have ekstra viden undervejs, kan du deltage i en af de mange guidede cykelture i området.
Læs mindre –
Sydostleden
Vil du langt omkring på cykelstier af ekstra høj standard, så tril ud på den nationale cykelrute Sydostleden. Her får du ruter af høj kvalitet, som er lette at følge, og hvor du for det meste er adskilt fra biltrafik. Det betyder trafiksikker cykling og mange oplevelser langs ruten, der fører forbi smuk natur, mange seværdigheder, og spændende kulturelle miljøer. Ruten er også tilrettelagt sådan, at du let kan bruge offentlig transport og nemt kan have cyklen med deri. Sydostleden fører fra Simrishamn på Skånes østkyst 300 km nordpå gennem dele af Blekinge til Växjö i Småland. Undervejs oplever du et varieret landskab med dramatiske klipper og skærgård langs kysten, inden agerjorde, skove, ødegårde og idylliske søer følger længere nordpå.
Ölandsleden
Der er også mulighed for at cykle langs havets kyst. Öland i Østersøen har nemlig en hele 400 km lang rute, Ölandsleden, der tilbyder de cykelglade øgæster en cykeltur nær havet. Ruten fører rundt på hele øen og kommer tæt på de mange af de fristelser, som Öland byder på. Her finder du blandt andet et unikt UNESCO-beskyttet kulturlandskab, forskellige gårdbutikker og imponerende udsigter på den ellers flade og let tilgængelige rute.
Mountainbike
Elsker du at køre mountainbike, så er Småland det perfekte sted til eventyr. Her finder du et utal af imponerende mountainbikespor, der fører gennem klippelandskaber og skove og byder på både udfor…
Læs mere +
Elsker du at køre mountainbike, så er Småland det perfekte sted til eventyr. Her finder du et utal af imponerende mountainbikespor, der fører gennem klippelandskaber og skove og byder på både udforskning i fuld fart og krævende stigninger.
I Småland er området omkring Huskvarna et mekka for mountainbikeryttere, takket være sin overraskende og varierede natur. Og det er alle typer cyklister, der finder vej hertil – fra små børn på løbecykler til de bedste mountainbikere i verden. I 2016 blev EM i mountainbike afholdt her med udsigt til Huskvarna, Jönköping og Sveriges næststørste sø, Vättern.
Vil du på Mountainbike i skovene i Småland og på Öland, så kan det også betale sig at tage et kig på Biking South East. Det er netværk af flere mountainbikeområder med et godt udvalg af spor, opdelt i forskellige sværhedsgrader. Således kan du her både tage på helt korte ture eller udfordre dig selv på de længere distancer.
Læs mindre –
Cykelparker og downhill-cykling
Skal der ekstra meget action på cykelturen i Småland, så er der også gode muligheder for det. Her ligger nemlig flere cykelparker, hvor cyklingen får et ekstra gear, når det kommer til spænding og …
Læs mere +
Skal der ekstra meget action på cykelturen i Småland, så er der også gode muligheder for det. Her ligger nemlig flere cykelparker, hvor cyklingen får et ekstra gear, når det kommer til spænding og udfordringer. Skisportsstedet Isaberg Mountain Resort byder fx på mere end blot skiløb. Her er der 12 løjper og spor, hvor du kan ræse afsted på din mountainbike, ligesom du også kan prøve kræfter med en krævende teknikbane og spændende pumptracks. Vil du lære nye teknikker, så kan du også få undervisning og kurser, og du kan komme på guidede ture ud i det krævende terræn. Du kan tilmed bo komfortabelt i områdets hytter og campingpladser, og uden for skisæsonen kan du endda tage cyklen med op i lifterne og opleve udfordrende ture ned ad bjerget igen.
Læs mindre –