Kano og kajak i Småland

Smålands varierede natur med søer, skærgård og åer gør det oplagt at udforske landskaberne fra vandet af. Og mens du langsomt bevæger dig frem, kan du nyde naturen, roen og samværet med dit selskab på en aktiv måde.


Kano og kajak i skærgården

Oplev Smålands skærgård og tilbring natten på din egen lille ø: Der er nemlig masser af øer, men meget få mennesker. Tjust skærgård i Västervik er et smukt sted at udforske med kajak. Hvis du er he…

Oplev Smålands skærgård og tilbring natten på din egen lille ø: Der er nemlig masser af øer, men meget få mennesker. Tjust skærgård i Västervik er et smukt sted at udforske med kajak. Hvis du er heldig, kan du endda få øje på havørne eller sæler blandt klipperne og skærene. Nogle øer har restauranter, overnatning og aktiviteter som kajak- og cykeludlejning.

Kano og kajak på Åsnen

En sejltur i kano eller kajak over Åsnen er en af de mest naturskønne måde at opleve søen på. Pludselig når du til en anden verden, som på mange måder er skjult fra fastlandet. Lyden af menneskelig…

En sejltur i kano eller kajak over Åsnen er en af de mest naturskønne måde at opleve søen på. Pludselig når du til en anden verden, som på mange måder er skjult fra fastlandet. Lyden af menneskelig aktivitet er sjælden, og antallet af bygninger er få. Ved Åsnen findes der flere virksomheder, hvor du kan leje kano eller kajak.

Getnö Lake Åsnen Resort

Getnö – Lake Åsnen Resort er et privat naturområde …

Isaberg Mountain Resort

På Isaberg Mountain Resort har du alle muligheder o…

Kyrkekvarn Kanocenter

Kyrkekvarn Kanocenter ligger direkte ved åen Tidan nordvest for Jönköping. Åen passerer gennem et stort antal kulturhistoriske mølledamme. Ruten er tilgængelig fra maj til september. Naturen langs …

Kyrkekvarn Kanocenter ligger direkte ved åen Tidan nordvest for Jönköping. Åen passerer gennem et stort antal kulturhistoriske mølledamme. Ruten er tilgængelig fra maj til september. Naturen langs kanoruterne er varieret og smuk. En tur langs Tidan nord for Kyrkekvarn kræver, at du skal bære kanoen flere steder for at komme forbi mølledammene. En kanovogn er derfor nødvendig. Transporterne på land er altid markeret med skilte.

Korrö håndværksby

De smålandske åer og søer rummer også rige muligheder for kano- og kajakture. I den rolige og idylliske ende finder du Ronnebyån, der strækker sig 70 kilometer fra søen Rottnen i nord til Ronneby i…

De smålandske åer og søer rummer også rige muligheder for kano- og kajakture. I den rolige og idylliske ende finder du Ronnebyån, der strækker sig 70 kilometer fra søen Rottnen i nord til Ronneby i Blekinge i syd. Korrö håndværksby er en god startplads til både korte og længere ture. Kanoer og udstyr til at sejle på Ronnebyån kan bookes gennem Paddelkompaniet.

Kajak og SUP i Kalmar

Selvom den smålandske natur giver vidunderlige kano- og kajakoplevelser, så er turene på vandet ikke kun forbeholdt de mere øde egne. Du kan også opleve byen Kalmar fra vandet af. Hvis du tager en …

Selvom den smålandske natur giver vidunderlige kano- og kajakoplevelser, så er turene på vandet ikke kun forbeholdt de mere øde egne. Du kan også opleve byen Kalmar fra vandet af. Hvis du tager en tur i de historiske kanaler kan du her komme helt tæt på gamle bygninger, hvor du endda kan komme hele vejen rundt om Kalmar Slot. Kalmar er også oplagt at opleve fra et SUP board, hvor du – hvis balancen tillader det – kan komme helt tæt på historiens vingesus.

Flere smålandske kanosejladser

Helge å løber gennem både skov og vådområder og ind i søen Möckeln på flere steder, hvilket gør den til en fremragende og varieret kanorute. Her er der pladser og flere ruter, som du kan følge.

Nissan ved Gislaved er en 86 km lang vandvej, som i mange år har været populær til kanosejlads. Åen er for det meste stille, med nogle strækninger, hvor vandet er mere strømfyldt. Den løber gennem et smukt landskab, for det meste bestående af fyrreskov. Picnicpladser og overnatningslejre findes langs vejen.

Emån er Sydsveriges mest værdifulde vandløb. Hele vandsystemet, med alle bifloder, består af mere end 80 mil løbende vand og over 950 søer. Emåns kanorute begynder i den største biflod, Solgenån, og fortsætter gennem Emåns hovedløb ud i Østersøen. Lej en kano i den nordlige del af Emån her eller lej en kano i den sydlige del af Emån her.

Kristdala kano tilbyder sejladser, hvor du kan nyde naturen sammen med familien på søen Hummeln. For at få den bedste oplevelse tilbydes flere forskellige slags ture, som du kan vælge mellem under en udflugt.

Allemandsretten

Takket være allemandsretten kan alle bevæge sig frit i den svenske natur. Men der er nogle ting, du skal huske, når du er ude og sejle, campere, vandre, plukke blomster eller andet i naturen. Det e…

Takket være allemandsretten kan alle bevæge sig frit i den svenske natur. Men der er nogle ting, du skal huske, når du er ude og sejle, campere, vandre, plukke blomster eller andet i naturen. Det er vigtigt at huske, at allemandsretten indebærer både rettigheder og forpligtelser. Det gælder om at tage ansvar for naturen og dyrelivet og vise hensyn til grundejere og andre besøgende.

Skærgård i Småland

Skærgård i Småland. Drømmer du om klippeskær, småøe…

Sarahs naturoplevelser i Småland

Smukke vandreture, dyr og unikke overnatningssteder…