Tog-nostalgi

Da jernbanerne kom til Småland, var det en revolution – både varer og mennesker kunne bevæge sig på en helt ny måde. Fra slutningen af 1800-tallet kom jernbanerne ud i det rene landskab, til små gårde og ind i byerne. De blev bygget på kryds og tværs gennem Småland med forskellige sporvidder. Oprindeligt var de private, men i 1940’erne blev de nationaliseret og opkøbt af SJ. Derefter forsvandt de én efter én, da bilen for alvor gjorde sit indtog. Mange er blevet til cykelstier, og midt i ødemarken kan man stadig genkende gamle bygninger som stationshuse. Men takket være frivillige kræfter er dele blevet bevaret.

Den smalsporede jernbane Växjö–Västervik var engang en vigtig forbindelse mellem Smålands indland og kysten. Jernbanen bestod faktisk af to separate strækninger – Westervik–Hultfred-banen, indviet allerede i 1879 af kong Oscar II, og Växjö–Åseda–Hultfred-banen, der blev bygget etapevis og endelig forbundet i Hultsfred i 1922.

I mange år blev strækningen trafikeret af damplokomotiver, især på den nordlige del, før de i 1950’erne blev erstattet af de karakteristiske gul-orange skinnebusser. Passagertrafik på hele den næsten 190 kilometer lange rute fortsatte frem til 1984, inden SJ endeligt lukkede både person- og godstrafik i 1986 – noget der mødte kraftige protester.

Engagerede entusiaster gik sammen og dannede et selskab, der købte jernbanen af SJ, inklusive stationsbygning og anden infrastruktur. Det nye selskab, VHVJ – Växjö–Hultsfred–Västerviks Järnvägs AB, havde som mål både at bevare banen og opretholde drift for både turister og almindelige rejsende. Trods økonomiske udfordringer og en konkurs lever jernbanen videre, om end opdelt i forskellige sektioner. I dag findes der stadig 122 km smalspor tilbage.

Den ældste strækning, Hultsfred–Västervik, er særligt bemærkelsesværdig – den blev Sveriges første fredede jernbane. Her slynger sporene sig gennem Smålands landskab, og takket være de små skinnebusser kommer rejsende helt tæt på naturen. Om sommeren kan besøgende nyde nostalgiske togrejser, både med damplokomotiv mellem Västervik og Ankarsrum og med skinnebus mellem Västervik og Hultsfred. For mere information om ture og køreplaner kan man kontakte Tjustbygdens Jernbaneforening.

På den sydlige del af strækningen blev sporene desværre fjernet mellem Växjö og Åseda, men også her har entusiaster taget sagen i egen hånd. Den frivillige forening Smalspåret driver nu skinnebusser på ruten Åseda–Virserum om sommeren og tilbyder også udlejning af ræls-cykler langs banen. For dem der ønsker en helt særlig oplevelse, er det også muligt at leje en restaurationsvogn til en ægte nostalgisk middag.

I Strömsnäsbruk findes en lille men vigtig rest af de engang så stolte Skåne–Småland-jernbaner. Strækningen Kärreberga–Markaryd–Strömsnäsbruk stod færdig i 1899, og i dag drives trafikken mellem Strömsnäsbruk og Markaryd af en forening af samme navn. Her kan besøgende køre med skinnebusser, personvogne og lokomotiver langs den historiske jernbane. Hovedstationen og lokomotivremisen i Strömsnäsbruk er bevaret og rummer både klassiske jernbanekøretøjer og historiske bygninger. For dem, der vil opleve sporene på en mere aktiv måde, er der også mulighed for at leje ræls-cykler og nyde de smukke omgivelser i eget tempo. Undervejs findes rastepladser, hvor man kan stoppe og holde pause.

Et andet vigtigt jernbanepunkt i Småland er Nässjö, et historisk jernbaneknudepunkt langs den Sydlige Hovedbane. Her ligger Nässjö Jernbanemuseum, en af de første museumsforeninger i Sverige, der fik køretilladelse fra Jernbanetilsynet. På museet kan besøgende lære om jernbanens historie og endda leje deres eget tog! Det er muligt at bestille både damplokomotiver og ellokomotiver, komplet med vogne fra jernbanernes guldalder. Museet arrangerer også egne togrejser for dem, der vil opleve historiens vingesus på skinner.