Smålands traditioner
I Småland og på Öland lever traditionerne stærkt året rundt. Midsommerfejring, krebsefiskeri, Luciaoptog, ”Første torsdag i marts” og hyttsill samler både lokalbefolkningen og besøgende omkring mad, fællesskab og ægte kultur.
Oplev levende traditioner i Småland og på Öland
I Småland og på Öland er traditionerne en naturlig del af årets gang og fremhæver både fællesskab og kulturarv. Om sommeren samles alle til midsommer med dans, musik på grønne enge. Senere på sommeren lokker krebsefiskeri folk ud til søer og vandløb. Når vinteren kommer, spreder Lucia lys og stemning, og i december nyder mange godt af de klassiske juleborde med lokale smage, og i glasværkerne fortsætter den særlige hyttsill-tradition med at sprede varme og fællesskab. ”Første torsdag i marts” bydes foråret velkommen på typisk smålandsk vis. Sammen gør disse traditioner det nemt at opleve det ægte Småland og Öland året rundt.
Midsommer
Oplev midsommer i Småland, hvor traditioner og natur mødes i en fest med dans, blomster og god mad. Fejr årets længste dag med lokal smålandsk mad, blomsterkranse og dans …
Oplev midsommer i Småland, hvor traditioner og natur mødes i en fest med dans, blomster og god mad. Fejr årets længste dag med lokal smålandsk mad, blomsterkranse og dans med omkring midsommerstangen. Nyd en af landets mest elskede traditioner – midsommerfejringen!






Krebsefiskeri
Når mørket falder på, lægges tejnerne ud i rolige søer og vandløb, og mange samles for at opleve naturen og det fællesskab der opstår omkring fiskeriet. Med nykogte krebs og sensommeraftener får besøgende en ægte smag af det autentiske Småland og Öland.
Når mørket falder på, lægges tejnerne ud i rolige søer og vandløb, og mange samles for at opleve naturen og det fællesskab der opstår omkring fiskeriet. Med nykogte krebs og sensommeraftener får besøgende en ægte smag af det autentiske Småland og Öland.



Fika i Småland og på Öland
Vi svenskere – og især smålændinge og ølændinge – elsker svensk fika. Fika betyder, at man sætter sig ned for at nyde en kop kaffe og noget sødt til. Det kan være alt fra den klassiske kanelsnegl til et stykke kage eller andet bagværk. Og netop fordi vi holder så meget af dette, findes der flere særlige dage om året, hvor vi hylder bestemte bagværk lidt ekstra. Her er et par af dem:
Kanelbullens dag
Kanelbullens dag falder den 4. oktober og hylder det formentlig mest klassiske svenske bagværk. Med duften af kanel og kardemomme fra køkkener og bagerier er dagen en perfekt anledning til at samles og nyde noget hjemmebagt – eller hvorfor ikke købe en snegl på en hyggeligt café eller konditori?
Kladdkakans dag
Den 7. november fejres kladdkakans dag – en dag for chokoladeelskere. Kladdkagen er med sin seje midte og let sprøde overflade en favorit både til hverdag og festligheder. I Småland finder du varianter med lokale præg, f.eks. med bær eller chokolade fra små producenter.
.
Ostkakans dag
I Småland er ostekagen en stolt tradition, og derfor fejrer vi ostkagens dag den 14. november med ekstra glæde. Den smålandske ostekage er noget ganske særligt – blød, cremet og ofte serveret med syltetøj og flødeskum. Mange gårdbutikker og caféer tilbyder hjemmelavet ostekage, som både besøgende og lokale bør smage.
Fettisdagen
Fettisdagen – altså fastelavnstirsdagen – er en af årets mest ventede dage for dem, der elsker semlor, den svenske version af danskernes fastelavnsbolle, og den fejres også i Småland med stor entusiasme. Fra traditionelle semlor med mandelmasse og flødeskum til mere moderne varianter med nye smage – fettisdagen er en sand fornøjelse for alle.
Våffeldagen
Den 25. marts fejres våffeldagen, en dag der vækker barndomsminder hos mange. I Småland kan du her nyde friskbagte vafler på mange charmerende caféer, serveret med klassiske tilbehør som bær, syltetøj, is og flødeskum. For dem der søger noget anderledes, findes også salte varianter. Hos Axelssons i Aby, kan man i gårdbutikkens servering nyde kartoffelvafler lavet på gårdens egne kartofler – en skøn smagsoplevelse med lokal karakter!
Fössta Tossdan i Mass
Og til sidst, for dem der virkelig vil fordybe sig i de smålandske traditioner, findes Fössta Tossdan i Mass – en legesyg hyldest til dialekten og en gylden mulighed for at nyde massipantååta – en klassisk marcipanlagkage. Den første torsdag i marts fejres med humor og varme, hvor smålændingene stolt inviterer til kagegilde i den dialektale ånd, som gør Småland så unik.
Fra klassiske bagværk til lokale specialiteter – disse dage er mere end blot datoer i kalenderen. De er smagfulde fejringer af traditioner, kultur og fællesskab. I Småland får hver højtid sit eget twist, som gør den til en del af landskabets charme og karakter.
Hyttsill
Her inviteres du til en uforglemmelig middag i de smålandske glashytter, efter glasblæserne er gået hjem. Kombinationen af varmen fra glasværket, den glødende glasmassa, solid smålandsk mad,…
Her inviteres du til en uforglemmelig middag i de smålandske glashytter, efter glasblæserne er gået hjem. Kombinationen af varmen fra glasværket, den glødende glasmassa, solid smålandsk mad, røverhistorier, hygge og glaspusteri. Vi kan love dig – det finder du ikke andre steder i verden.



Juletraditioner
I november og december er julestemningen på sit højeste i Småland og på Öland. Julemarkederne begynder tidligt og efterfølges af Luciaoptog og julefejringer.
Julemarkeder
Gå på opdagelse blandt julemanden, søde sager og julemad af lokale råvarer, og find den helt særlige julegave til én, som du holder af. Her giver vi dig tips til nogle af Smålands og Ölands mange julemarkeder, hvor du kan nyde den ægte julestemning. Vi byder dig velkommen til jul i Småland!
Lucia
Den 13. december fejres Lucia i Sverige med traditionelle Luciatog, der fylder kirker og hjem med lys, sang og følelsen af fællesskab. Denne svenske juletradition har næsten 400 års historie og spreder hvert år varme, glæde og magisk stemning i vinterens korte dage.
Nyd det svenske julebord (Julbord)
Det klassiske julebord i Småland og på Öland byder på traditionelle retter med lokal karakter. I Småland finder man ofte kroppkakor, isterband og hjemmebagt brød blandt klassikere som sild og skinke. På Öland fremhæves gerne lam, lokale oste og öländske kroppkakor. Mange gårde og kroer serverer i historiske omgivelser, hvilket skaber en helt særlig julestemning
Fejr jul og nytår i Småland
Vil du væk fra stresset omkring jul og nytår? Så kan vi anbefale overnatningssteder, hvor du kan nyde en rolig og afslappet jul og nytår med god mad og festligheder.