Smålands smage

Ostkaka, eller “ostekage” på dansk, er en smålandsk specialitet lavet af mælk, mel, osteløbe, bittermandel, æg, fløde, mandler og sukker. Den serveres traditionelt lun med syltetøj og flødeskum og har en lidt grynet tekstur, der adskiller den fra andre ostekager. Opskrifter varierer fra familie til familie, hvilket giver hver ostekage sin helt egen smag og udseende.

I århundreder har ostekagen spillet en central rolle ved fester og særlige lejligheder i Småland. Traditionen går helt tilbage til mindst 1500-tallet. Tidligere var det et statussymbol at bidrage med en stor ostekage til fælles spisninger, og familier stolte sig af at lave den bedste.

Når man spiser ostekage, starter man typisk fra midten – en skik, som muligvis opstod som en sikkerhedsforanstaltning, da kagerne blev bagt i kobberforme. Selvom risikoen er væk, foretrækker mange stadig at starte i midten, da man mener, det er der, den er mest cremet og velsmagende.

Ostekage serveres oftest med syltetøj, men meningerne er delte om, hvilket syltetøj der er bedst: multebær, kirsebær, jordbær eller hindbær. Selvom færre bager deres egen ostekage selv i dag, lever traditionen videre. Siden 2004 fejres den 14. november som Ostkakans dag  – et vidnesbyrd om dens elskede plads i svensk kultur.

Det traditionelle isterband er en velsmagende svinekødspølse, tilberedt på traditionel vis. Den nydes bedst med dild-kogte kartofler og rødbeder.

Småland var engang et fattigt landskab, beliggende mellem det frugtbare Skåne i syd og lige så frodige Östergötland og Västergötland i nord. Men det robuste, hverdagsagtige gammeldags mad fra Småland – som isterband – anses nu som Smålands nationalret. Traditionelt steges isterband skåret op på langs. Den serveres til jul, til højtider på “smörgåsbordet” eller som en ret for sig selv med dild-kogte kartofler, syltede rødbeder og måske lidt lingonsylt.

Isterband laves ofte af svinekød tilsat kartofler eller korn – nogle gange begge dele. Typisk bruges bygkorn, men ris er også almindeligt, og i nogle opskrifter indgår havregryn. Pølsen har altid en karakteristisk syrlig lidt pikant smag.

Oprindeligt opnåede man denne smag ved at lade de fyldte pølser hænge over træfyret komfur eller i loftet for at tørre. Mælkesyrebakterier udviklede sig naturligt og gav pølsen syrlighed. I dag opnås smagen på andre måder. Urøgede isterband kaldes “dried”, men de kan også let røges. Smålands isterband siges at være den eneste ægte svenske pølse uden ækvivalent i andre lande.

Mange producenter i Småland fermenterer stadig pølserne på helt naturlig vis med mælkesyrebakterier og ryger dem derefter koldt i flere dage – alt sammen for at fremhæve den naturlige, syrlige smag.

Nogle af de ægte smålandske producenter er: Ello i Lammhult, Stens Chark i Åseda, Stensåkra Chark i Vetlanda.

Småland er kendt for den lokale ret “kroppkakor”, en dampet kartoffelbolle med stegt flæsk indeni. Selvom kroppkakor især forbindes med Öland, spises de også i det østlige Småland, Blekinge og på Gotland.

De salte boller består af en kartoffelbaseret dej fyldt med stegt svinekød og løg eller andre fyld. Den smålandske variant har mere kartoffel i dejen end dem fra Öland og er derfor lysere i farven. Alle varianter har sin egen krydderiprofil, der giver den karakteristiske smag.

Kroppkakor spises typisk med smør, fløde og tyttebær. Ligesom med ostekage findes der mange opskrifter – der er plads til eksperimenter og leg. Her er en simpel opskrift med kartoffeldej og svinefyld.